ANNONCE
To spisestole fra samme værksted og samme årgang kan sagtens se ud, som om de aldrig har hørt sammen. Den ene har stået i et hjørne uden meget dagslys og er stort set uændret. Den anden har haft plads ved et sydvendt vindue i tres år, og træet har skiftet tone hele vejen igennem. Det er ikke et spørgsmål om, at nogen har passet dårligt på den, men om hvilken træsort den er lavet af, og hvor den har stået.
Netop dét er værd at have med, når du kigger på brugte designer møbler. Overfladen fortæller, hvor møblet har stået, og den fortæller også, hvilken vej farven bevæger sig herfra. Retningen er nemlig ikke den samme for alle træsorter, og det er dér, de fleste tager fejl.
Den fejl, de fleste gør
Teak lysner i sollys. Palisander og olieret eg mørkner. Det er den modsatte bevægelse, og misforståelsen er udbredt, fordi folk regner med, at alt træ blegner i sol, sådan som tekstiler gør. Et teakbord, der har stået i lys i mange år, er blevet lysere og går på sigt mod gråligt, mens et palisanderskab samme sted er blevet dybere og mere rødbrunt, indtil åretegningen næsten forsvinder i den mørke bund. Konsekvensen er praktisk: står de to møbler i samme rum, driver de fra hinanden år for år, og det spring, du så, da du købte dem, bliver større med tiden. Det lader sig ikke rette med olie, for retningen ligger i selve træsorten og ikke i behandlingen ovenpå.
Det gælder også ved køb. Et møbel, du ser i en butik med kunstlys, viser hvor det er nået til, ikke hvor det er på vej hen.
Sådan bevæger de enkelte materialer sig
Fem materialer dækker langt de fleste danske møbler fra perioden, og de opfører sig hver sin vej. Overblikket her er nok til at gennemskue de fleste møbler, du støder på:
- Teak: lysner ved sollys og bliver med tiden gråligere. Har naturligt højt olieindhold, så møbelolie skal holdes til et minimum.
- Palisander: mørkner og patinerer. Tåler ikke direkte sol, hvor det kan blegne, og har ligesom teak et højt naturligt olieindhold.
- Olieret eg: går fra varmt blondt til en mørkere honninggylden tone. Genolieres efter behov, typisk hvert år eller hvert andet.
- Sæbebehandlet eg: bevarer den lyse, rå farve, fordi sæben lægger et tyndt lag fedtstoffer på overfladen. Til gengæld skal den vaskes med sæbevand oftere, end olieret eg skal olieres.
- Røget eg: er behandlet med ammoniakdampe, der reagerer med garvesyren i træet. Farven sidder hele vejen igennem og lader sig ikke slibe af, så et røget møbel bliver ikke lyst igen.
Papirgarnsflet følger sin egen kurve. Det starter cremehvidt og patinerer til en varm honninggylden tone, og et flet holder typisk 30-50 år, før det skal flettes om. Et sæde, der er blevet gyldent og en smule slapt, er altså ikke slidt op, men på vej gennem sin normale levetid.
Hvad det betyder for placeringen derhjemme
Kig på, hvor lyset falder, inden du beslutter, hvor møblet skal stå. Et palisanderbord hører ikke til foran den store sydvendte rude, mens teak tåler lyset og bare fortsætter sin egen vej. Vil du have to møbler til at følges ad farvemæssigt, er den nemmeste løsning at vælge samme træsort til begge, frem for at prøve at styre lyset i et rum, hvor vinduerne sidder, hvor de nu engang sidder.
Det samme gælder, når du blander gammelt og nyt. Mange sammensætter i dag designermøbler fra 1950’erne og 60’erne med nyere ting, og her betyder farveretningen mere end selve modellen. Et nyt egetræsbord i lys sæbebehandling og en gammel olieret egestol lander aldrig på samme tone, og forskellen vokser med årene.
Materialet bestemmer, hvad der overhovedet er muligt
En sidste ting er værd at kende til palisander. Brasiliansk palisander, Dalbergia nigra, kom på CITES Appendix I i 1992, og i 2017 fulgte alle Dalbergia-arter på Appendix II. Handlen med materialet er derfor stærkt reguleret, og derfor møder man i praksis palisander på vintage-markedet frem for i nye serier. Netop derfor er det ærgerligt at stille et palisandermøbel et sted, hvor solen står ind hele eftermiddagen.
Originale møbler fra perioden forhandles af en håndfuld huse med dansk design som speciale, blandt andre KLASSIK i Bredgade i København. Et møbel derfra har som regel tres eller halvfjerds år tilbage i sig, hvis det får den rigtige plads i rummet. Vælger du forkert plads, mister du ikke møblet. Du får bare et andet møbel end det, du købte, og den vej tilbage findes ikke.